Formiddagspigerne i Dejbjerg golfklub

Velkommen til sæson 2019

Til alle friske golfpiger, der har tid og lyst til at spille golf sammen med formiddagspigerne hver tirsdag kl. 9.30 i månederne fra april til oktober/november. Alle der har bane tilladelse kan deltage (ingen handicapbegrænsning).

 

Vi mødes første gang tirsdag den 2. april kl. 8.30 til en kop formiddagskaffe og en kort orientering om sæsonen. Derefter spiller vi 18 huller.

 

Kontingent for året er uændret 250 kr., Beløbet kan indsættes på kontonummer: reg. nr.: 7670 kontonr.: 5572347 (husk at opgive navn og medlemsnummer) eller betales ved sæson start. Nye spillere er meget velkommen til at deltage et par gange uden at betale for at opleve, hvordan det er at spille sammen med formiddagspigerne.

 

Der spilles 18 huller hver tirsdag kl. 9.30. Vi mødes og afleverer scorekort kl. 9.05.. Vi har gunstart på hul 1, 18, 17, 16 og 14. Scorekortene uddeles til holdene kl. 9.15, hvorefter alle går ud til starthullerne og er klar til at slå ud kl. 9.30. Det betyder, at vi er færdige på nogenlunde samme tid, så alle, der har lyst, kan få et stykke mad og socialt samvær i klubhuset efter matchen.

 

I får udleveret en informationsfolder med årets matchprogram. Desuden kan I se alle informationer om formiddagspigerne her på vores hjemmeside. Den indeholder matchprogram plus mange praktiske oplysninger, som f. eks. reglerne ved de forskellige matchformer.

 

Hvert år besøger vi eller får besøg af vores venskabsklubber (Holstebro og Lemvig).

 

Desuden arrangerer et par af klubbens medlemmer en gang årligt en 2 dages golftur for de, der har tid og lyst.

 

Vi håber, at rigtig mange vil møde op og være med til, at vi kan få hyggelige timer sammen igen i år.

 

Vel mødt til en dejlig 2019 sæson.