Regler

REGLER FOR TORSDAGSHERRERNE DEJBJERG 2020.

Torsdagsklubben har til formål at arrangere og afvikle golfturneringer på ude- og hjemmebane fortrinsvis for Dejbjerg Golf Klubs mandlige medlemmer. Torsdagsklubben skal endvidere danne rammen om et udviklende kammeratskab og klubliv.

LEDELSE

Torsdagsklubben ledes af et formandsskab på 5 mand. Formandsskabet vælges på generalforsamlingen, som kan afholdes i forbindelse med det sociale arrangement i tilslutning til årsafslutningsturneringen.

MEDLEMSSKAB

Alle mandlige voksne medlemmer af Dejbjerg Golf Klub kan optages som medlemmer.

Kontingentet er kr. 200,- der betales ved tilmelding.

AFVIKLING

Turneringerne afvikles torsdage i perioden 1. april til 30. september, dog ikke på helligdage og heller ikke den 16. juli grundet Dejbjerg Golfklubs uge 29 arrangement. Formandsskabet eller et af formandsskabet udpeget medlem er behjælpelig med afviklingen af de ugentlige turneringer herunder organisering og sammensætning af de enkelte hold.

TURNERINGSPROPOSITIONER

Der spilles i 3 rækker, inddelt efter hcp.

 

Der spilles fra tee58, dog kan C-rækkespillere tilmelde sig C53, som spilles fra tee53.

 

A-rækken bliver op til HCP 16,5 (op til 18 tildelte slag)

B-rækken bliver HCP 16,6 – 26,0 (19 – 29 tildelte slag)  

C-rækken/C Blå-rækken bliver HCP 26,1 – (30+ slag)

Der spilles slagspil (med undtagelse af månedsturneringerne) i A-rækken.

B og C-rækken spiller stableford.

 

Alle spillere i A-rækken har som et forsøg i 2020 mulighed for at tilmelde sig stableford/B-rækken – angives ved tilmelding.

Alle spillere i B-rækken har ligesom tidligere mulighed for at tilmelde sig i slagspils/A-rækken – angives ved tilmelding.

C-rækkespillere, der ønsker at spille fra tee53, angiver dette ved tilmelding.

Undlader man ved tilmelding at angive hvilken række man ønsker at deltage i, placeres man automatisk i den række ens hcp berettiger til.

 

I alle månedsturneringer spilles “nærmest flaget” på hul 18.

Konkurrencen gennemføres på tværs af alle rækker, og dagens vinder vil få overrakt præmien ved årsafslutningen.

Hele sæsonen spilles i den række, man starter i. Medlemmerne er ansvarlige for, at der altid anvendes korrekt handicap. Medlemmer med ukorrekt handicap vil ikke blive registreret for den pågældende turnering.

STARTTIDER

Torsdag den 2. april er der fællesstart på fire tidspunkter nemlig kl. 8.30, kl. 13.00, kl. 14.00 og kl. 16.00.

Der spilles i A-, B- og C-rækker, (A slagspil, B og C stableford)

Sæsonstartturneringen med start kl. 8.30 administreres via Golfbox med sidste tilmelding dagen før kl. 12.00.

Afslutningsmatch d.24.okt. kl. 13.00. Efterfølgende festmiddag med generalforsamling.

Øvrige torsdage er der start kl. 8.00, kl. 9.00, kl. 13.00, kl. 14.00, kl. 16.00. I maj, juni, juli og august måned er der desuden start kl. 17.00.

Evt. ændringer vil blive opsat på opslagstavlen i klubhuset og på hjemmesiden under nyheder. Start udover disse tidspunkter skal være aftalt med formandsskabet, da de i modsat fald ikke vil blive registreret.

15 min. før starttid sammensættes de enkelte hold.

Månedsturneringer (den sidste torsdag i måneden) starter om formiddagen kl. 8.30, og om eftermiddagen kl. 13.00, kl. 14.00 og kl. 16.00.

Månedsturnering med start kl. 8.30 administreres via Golfbox med sidste tilmelding dagen før kl. 12.00.

TORSDAGSTURNERINGER

Der spilles som hovedregel 18 hullers slagspil for A- sammen med B- gruppen og18 hullers stableford for B- og C- grupperne.

Ved månedsturneringerne sidste torsdag i hver måned spilles stableford. For at komme i betragtning til vinpræmie ved månedsturneringerne er det et krav, at man deltager spisningen efter matchen.

 

EKSTRA DAGS SCORE

Til sæsonen 2020 har Formandskabet besluttet, at alle afleverede scorekort tastes i Golfbox og alle reguleres derved hver torsdag

SCORESYSTEM

For hver turnering spillet til personlig HCP tildeles 10 points og 1 point for hver slag man går bedre. For hver slag under sit HCP fratrækkes 1 point. Mindste score er dog 0 point.

Scorekortet skal være korrekt udfyldt med medlemsnummer, navn, HCP, tildelte slag og stableford point. Scorekortet skal være påført dato og underskrevet af spiller og markør. Såfremt scorekortet ikke er udfyldt som nævnt ovenfor, så vil resultatet ikke blive registreret for den pågældende turnering. Ligeledes kan scoren kun registreres, såfremt mindst 2 medlemmer af torsdagsklubben har deltaget.

Scorekortet afleveres efter runden i den dertil opstillede Torsdagsherrerkasse.

Grundet persondataloven vil den løbende stilling kun kunne følges på opslagstavlen i kælderen.

REGULERING AF HANDICAP

Tillæg til handicap vil ikke blive givet, såfremt ovennævnte regler for udfyldelse af scorekort ikke er opfyldt.

Turneringer, der administreres via Golfbox, opgøres efter Golfbox’s regler.

I løbet af sæsonen arrangeres der venskabsturneringer for Torsdagsherrerne. Disse turneringer administreres ligeledes gennem golfbox.

PRÆMIER

Der spilles om Måneds- og Årspræmier i alle 3grupper.

Månedsscoren for den enkelte spiller er totalen af de 2 bedste scores i de enkelte måneder i perioden 1. april til 30. september. Scorekort fra Old Boys-, senior- og venskabsmatcher, som afvikles på torsdage, medregnes og resultaterne tages direkte fra golfbox.

Årspræmier tildeles de medlemmer, der har de højeste scores ved sammentælling af månedsscoren for ovennævnte periode.

Vandrepokal vindes af den bedste score i hver gruppe. Ved ens score er vinderen medlemmet med det laveste handicap.

Vinderen af C-rækken rykkes automatisk op i næste års B-rækken uanset, hvilket hcp spilleren har.

Formandsskabet afgør antallet og størrelsen af præmierne under hensyntagen til antal deltagere i hver gruppe og Torsdagsklubbens økonomi.